LIVET PÅ EN UGE

Et projekt jeg endelig har fået færdiggjort.

Hver digt er skrevet som en dag der omhandler en bestemt del af livet.

Vil meget gerne høre jeres mening, så kommentér endelig!

-Remus

Mandag er

over mig og det er tid.

Tid til tid. Tid til nu og da.

”Nu og da er det tid til tanker og dig”
siger Tiden som står ved siden af min seng

Jeg spørger til det hele. Tiden svarer.

Jeg nikker og håber jeg forstår.

Det går nok med tiden, konstaterer den selv.

”Du kommer ingen vegne”

siger jeg til mit vækkeur og står op.

Tirsdag er

livet.

Hun smiler, står tidligt op

laver en kop the til deling.

Det er så simpelt at vi griner.

Hun har Jesu synder tatoveret på overarmen.

Hun siger at det ikke er som jeg tror,

og jeg tror hende.

Jeg fortæller om mig selv.

”Det handler ikke om det kvantitative”.

Lys tændes. Jeg tager videre.

På en

onsdag truer jeg mig selv med en pistol lavet af hånd,

men akut kejthåndethed forhindrer blod på min nabo.

Ud fra løg og tanker konkluderer man intet.

Et bibliofilt efterår løfter mit humør,

og jeg spekulerer mig glad.

Tanken ”Humor er en forsvarsmekanisme,

og alt handler om instinkter” tænkes.

Konklusioner er en by i Rusland,

konstaterer jeg.

Det er

torsdag, og jeg lytter på folk der malker mønter.

Det lyder i hvert fald sådan.

Hjerteslag og tilbage igen, vi er midtvejs og måske går vi i stå

Jeg vil frem til datiden og hente en filosofi der holder vand.

Men folk holder danskheden højt og synes at vandhed er sandhed

Volapyk, og jeg gentager mig selv.

”Vi forlanger fraktioner!” råber folket.

Jeg hilser benovet og gør det kunsten efter.

En fredag føltes

det som om jeg gik i sko fulde af blod,

da min første bror og jeg gik på jerntæpper og så

at for os var hun kun et dødt møbel.

Jeg æder min udvikling,

og onani er perfektion.

Med alle mine ønsker opfyldt, var jeg en anden.

Så jeg siger ”barber min selvtillid”,

og stikker dig med mit næbdyrs bagben.

*Indsæt lørdags-digt om kærlighed her*

Det var

om søndagen at jeg mødte ham.

Døden.
Jeg blev inviteret på kaffe i et hvidt rum.

Han sagde intet, og tog trøjen på.

Jeg følte mig truffet.

Jeg spørger til trøjen,

og han svarer:
"I dag fik min samvittighed et navn."
Døren åbner og lukker.

Dødens sidste trøje

Jeg mødte ham en torsdag.
Altså, døden.
Jeg blev inviteret på kaffe i et hvidt rum.
Han sagde intet, og jeg følte mig irriterende truffet.

”Skorsoner” sagde jeg.
”Skorsoner? Må jeg da være fri?”

udbrød han, og tog trøjen på.

”Det handler om der hvor det sker”

Jeg spørger til trøjen

og han svarer:

”I dag fik min samvittighed et navn.”
Døren åbner og lukker.

Skridt i sommerregn.

Jeg skal læse ovenstående tekst op for en professionel forfatter om en uge. Er temmelig spændt.

hugs and låååååfe

Her står jeg så.
Knækket, falden.
Ude af stand til at bevæge mig.
Foroverbøjet over verden.
En verden der prædikener om sandhed,
en sandhed den ikke længere kan tåle at høre.

Vi er alle døende.

kogler

efterskole er gud

kogler kogler
granen kævler
og kævler kavler
når stammen smelter
sammen med mig
for jeg har det
godt

Hvorfor?

‎"HVORFOR", sagde Spørge Jørgen til alting, så hans far til sidst mistede tålmodigheden.
Alligevel må man i dag spørge: "HVORFOR!", men vi får ikke noget svar - det har man ikke, det findes ikke.
For få dage siden glædede vi os over norske cykelrytters triumfer i Frankrig.
Ugen efter sidder man og græder over deres landsmænds skæbne.
Det er svært at sige det rigtige. Du får ikke noget svar
- Jørgen.

Sådan sagde en ældre herre ved navn Ole Espersen, fra min fars side af familien i dag.
Mine tanker og dybeste medfølelse er med de norske ofre. 

2+2=5

Er ikke den store blogger.. inspirationen er ikke over mig, men regner med snart at holde en forfatteraften. Der skal jeg nok få skrevet noget godt, som jeg lover at poste!

Har været en elendig blogger på det seneste, og skal nok prøve at blive bedre!

Jeg har tilladt mig at blive inspireret af Julie Gruber (http://juliegruber.blogspot.com/), og har smidt en masse af de billeder jeg bliver inspireret af, ind. Bloggen kommer nok til at indholde en masse fede billeder fra nu af.

Håber folket kan lide billederne, og i må gerne smide en kommentar om hvad i synes! Skriv også gerne hvad i savner ved bloggen, og hvad i synes er godt.

In the night air

Jeg sidder alene på mit værelse, en sen lørdag nat. Det eneste lys der breder sig i rummet kommer fra en enkelt pære, som hænger fra en ledning i loftet. Lampeskærmen ligger henslængt på bordet, støvet, og er ikke brugt i årevis. Jeg inhalerer den tykke røg fra vandpiben. Ekshalerer og stirrer på røgens smukke og flygtige konturer. Mit vindue står vidt åbent, og en kold brise fylder værelset med en duft af nat.

Duften af en frisk og kold nat. Den kan virke frastødende og ubehagelig til at starte med, men hvis du mærker efter bringer den en klarhed med sig. Den giver din tilværelse kant, og sørger for at du på én gang er tilstedeværende og drømmende. Stilheden er som en storm der bruser bagerst i dit hoved, og sørger for at lulle dig ind i en tilstand, der bedst kan beskrives som filosoferende tavshed.
Smagen af natten er helt unik. Frisk, mild og kold. Som duggen der drypper fra bladet, som floden der bruser i fjældet og som vinden der klarer dine tanker. Det er en besynderlig smag, der ikke vil puttes i én bestemt kategori. Alt efter hvor og hvornår den bliver smagt på, er den forskellig.

Stilheden i denne vinternat, giver mig en følelse af magt. Jeg kan kontrollere om stilheden skal forblive eller ej. Jeg styrer min omgivelser, til perfektion. Når jeg hvisker min tanker ud, flytter røgen uroligt på sig, på grund af den pludselige forstyrrelse i luften, og det virker som om at natten svarer på mine tanker, med næsten lydløse signaler.

Jeg bevæger mig nøgen ud i natten. Mine ejendele har hverken formål eller værdi.
Jeg går, til søens klare vand omslutter min ankler, og fastlåser mig i et kraftløst greb. Og der står jeg, til de finder mig. Duggen falder fra min kolde og livløse krop. Den mindste berøring og jeg falder. Nattens klarhed holder mig til stadighed i balance, men kun for en stund. Det er et spørgsmål om tid, før perfektion går i fordærv.

-

Jeg har for nylig fået øjnene op for en glimrende kunstner, ved navn Jamie Woon. Teksten ovenover er inspireret af hans sang; In the night air - http://www.youtube.com/watch?v=EL0pTo9Z_XU&feature=related

Tjek ham ud, og lyt også gerne til hans numre 'blue truth' og 'spirits'.

Ferien er begyndt og det går skam udmærket. Det meste af ferien skal spenderes i København, jeg skal både besøge min fætter og min fader. Fredag skal jeg til koncert med 'killer queen', som er en tribut til selveste Queen. Glæder mig!

God vind herfra!

The blue butcher

Så er jeg i gang som blå slagter.

Til nedenstående tekst bør man lytte til 'Hurt' med Johnny Cash.

-En slank ung mand, under et alt for stort slagter-forklæde. De lange ærmer glider konstant ned over hans forfrosne arme, hvorefter han gang på gang må smøge op på ny. Han lader slagtekniven glide igennem de døde kreaturer, som for længst har mistet alle sanser. I fryserummet er hans hud blå af kulde, og hans tøj rødt af blod.

Han skærer ind til benet, og lidt dybere. Ikke perfekt, men det er heller ikke hensigten.
Blodet pibler frem fra såret på hans arm, og føles varmt mod hans hud. Smerten mærkes ikke som andet end en dump summen. Han fuldbyrder snittet og skærer en luns kød af sin arm. Han samler lunsen op fra gulvet, og i hans opstemte og psykotiske tilstand ser han, hvordan han langsomt fortærer sig selv. Luns, for luns.



En dejlig mandag. Kun tre timer i skole!
Langt om længe er jeg kommet i gang med at blogge, og det er sq ok lækkert.