Mandag er

over mig og det er tid.

Tid til tid. Tid til nu og da.

”Nu og da er det tid til tanker og dig”
siger Tiden som står ved siden af min seng

Jeg spørger til det hele. Tiden svarer.

Jeg nikker og håber jeg forstår.

Det går nok med tiden, konstaterer den selv.

”Du kommer ingen vegne”

siger jeg til mit vækkeur og står op.